IF Frem Bjæverskov Gymnastik og Fitness

NY SÆSON

HUSK, at der åbnes for holdtilmelding til den kommende sæson den 27. juli. Vi håber at se rigtig mange af jer igen i år, så husk at tilmelde jer via vores hjemmeside:

https://medlem.gym-fit.dk/memberportal/frontpage

VI SØGER NYE INSTRUKTØRER

Mulighederne er mange!

  • Rytmehold for børnehaveklassebørn og 1-2 klasses børn
  • Rytme/dansehold for de større børn fra 5. klasse og opefter
  • Funktionel træning
  • Nye og spændende holdidéer.

Har du lyst til at blive instruktør? 

Går du med en drøm om at blive instruktør i Bjæverskov Gymnastik & Fitness, så vil vi meget gerne høre fra dig. Send derfor en mail snarest på: formand@gym-fit.dk

NYT FRA FUNKTIONEL TRÆNING 

Nyt hold - Åndedrætshold med Breathology - Opstart torsdag den 3. september

Har du lyst til mere ro, overskud og energi i hverdagen? På holdet arbejder vi med metoder fra Breathology, hvor du gennem enkle og effektive vejrtrækningsøvelser lærer at bruge dit åndedræt aktivt. Vejrtrækning kan blandt andet hjælpe med:

  • Stressreduktion og afspænding
  • Øget fokus og koncentration
  • Bedre søvn og restitution
  • Mere energi og velvære
  • Styrket mental robusthed

Holdet er for alle – uanset alder og erfaring. Øvelserne tilpasses den enkelte, så du kan deltage i dit eget tempo.

Vi træner hver torsdag kl. 19.15 - 20.15

Nyt hold - Løbehold - Opstart onsdag den 2. september

Løbeholdet er til dem der drømmer om at løbe deres første eller næste 5 km. Men det betyder bestemt ikke, at der ikke også er plads til dig, som allerede kan løbe 5 km. På dette hold skal vi lave forskellige styrkeøvelser – både med og uden vægte – som alle har til formål at gøre os til bedre løbere. Vi skal desuden arbejde med mobilitet. Vi kan nemlig alle have stor gavn af målrettet styrke- og mobilitetstræning. Så længe vejret tillader det, træner vi udendørs på vores udeanlæg. Når kulden nærmer sig, rykker styrke- og mobilitetsdelen ind i gymnastiksalen. Løbeturene vil dog altid foregå udendørs, så husk gerne forskellige sko.

Vi træner hver onsdag kl. 19.15 – 20.15. 

Se holdplanen her:
https://medlem.gym-fit.dk/memberportal/calendar/index/0