TRX Move
Tilmelding åbner
21. dec. 2025, kl. 20:00
TRX står for Total Body Resistance Exercise og er en form for funktionel træning med en slyngetræner. Her bruger du din egen kropsvægt og arbejder med både styrke, smidighed, mobilitet og balance. TRX-træning er baseret på bevægelse, hvor du enten bliver støttet eller udfordret af slyngens modstand – alt efter øvelse og dit niveau. Det smarte ved TRX er, at alle kan være med – uanset form og mål. Du justerer selv belastningen ved at ændre din krops vinkel og placering. I modsætning til mere traditionel styrketræning aktiverer TRX flere muskler og led ad gangen og giver dig funktionel styrke, du kan bruge i hverdagen.
Vi træner hver mandag kl. 18.00–19.00 i gymnastiksalen på Skovboskolen – og hvis vejret tillader det, rykker vi udenfor i skolegården. Kom og vær med – det er sjovt, effektivt og tilpasset dig.
Tilmelding er ikke åbnet endnu.